top of page

Hvordan vi kan hjælpe

Vi tilbyder patient-til-patient samtaler. Derudover tilbyder vi undervisningsforløb.

​

Patient-til-patient samtaler

Vi kan hjælpe med rådgivning til en bedre forståelse af din B12-mangel, henvise til forskning samt korrigere eventuel fejlinformation. Som andre kroniske sygdomme er det vigtigt at have korrekt viden om sin sygdom, møde forståelse og få støtte i processen. Vi bygger vores samtaler på den nyeste forskning og evidens, B12 specialisternes vejledninger samt egne erfaringer med sygdommen. Vi holder os løbende opdaterede på B12 området. 

​​

Online undervisning

I vores online undervisningsforløb vil vi formidle information om udvalgte relevante emner inden for B12 området. Der er tale om gruppeundervisning, og det vil ikke være muligt med personlig vejledning i undervisningen.

Ved tilmelding til undervisningsforløbet er der tale om et pakkeforløb. Du kan dog også booke dig ind til en enkelt undervisningsgang, hvis dette ønskes. 

​

Disclaimer

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er læger. Hvis du booker en personlig patient-til-patient samtale, er der (som navnet angiver) ikke tale om en lægefaglig konsultation, lægefaglige råd eller vejledning.

Vi besvarer ikke spørgsmål angående tolkning af blodprøveværdier eller andre relaterede spørgsmål, som hører til hos din læge eller speciallæge. Vi stiller IKKE diagnoser i B12 mangel I/S.

 

Hvordan kan vi hjælpe?
bottom of page